Kognitiv Terapi - Mindfulness

Karina Beck

Kognitiv psykoterapeut

 

Kognitiv terapi & coaching

Kognitiv terapi er en veldokumenteret terapiform, der er målrettet, praktisk anvendelig, og tager udgangspunkt i en eller flere konkrete problemstillinger. Kognitiv terapi er oftest korttidsterapi (6-15 timer afhængigt af problematikken), da målet med terapien er at klienten selv bliver i stand til at forstå og arbejde med sine tanker, følelser og handlinger og bliver sin egen terapeut.

 

 

Kognitiv teori og metode er den mest effektive og forskningsmæssigt veldokumenterede samtalebehandling til personer med følelsesmæssige problemer. Metoden er i de senere år blevet anvendt i bredere sammenhæng til at forstå og skabe ændringer i arbejds- og privatlivet.

 

 

Baggrunden for kognitiv terapi

Kognitiv terapi tager udgangspunkt i, at der er en sammenhæng mellem vores tanker, følelser og adfærd. Den måde man opfatter og tolker verden på, påvirker vores følelser og handlinger. I behandlingen undersøger man derfor den måde klienten tænker om sig selv, andre og sin omverden på, så man kan bryde de onde cirkler, opnå mere anvendelige og konstruktive tanker og dermed undgå negative tanker.

 

Kognitiv coaching og personlig udvikling

Kognitiv terapi bliver derudover i stigende grad anvendt indenfor coaching og personlig udvikling, da metoden kan bruges til generelt at opnå mere kontrol, balance og glæde i hverdagen. Kognitiv coaching er en systematisk og målorienteret coaching metode, som bygger på kognitiv teori og metode, og er den eneste form for coaching, der er evidensbaseret.

Kognitiv coaching tager udgangspunkt i, at den måde vi reagerer på i forskellige situationer, er bestemt af vores tolkning af disse situationer. Denne tolkning kan være hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig, i forhold til om vi er i stand til at nå vore mål og løse vore opgaver. Igennem et kognitivt coachingforløb hjælpes fokuspersonen til at ændre sin tolkning og tankegange og får derved muligheder for ændring og udvikling.

Wattar Gruppen ApS, Kognitivt Psykologcenter.

 

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler Kognitiv adfærdsterapi atil behandling af angst, OCD og depression.

 

 

Mindfulness.

Mindfulness er kort fortalt en træning, hvor du lærer at træne nærvær gennem fuld opmærksomhed. Træning på dine tanker, følelser og kropsfornemmelser - såvel som opmærksomhed på dine omgivelser. Du træner at bliver mere nærværende og opmærksomt tilstede lige nu og her.

 

Forskningen viser, at mindfulness er effektiv som behandling af stress, angst, depression og posttraumatisk stress.

Mange meditationsteknikker synes at skabe flere alfa- og thetabølge i hjernen, som forbindes med tilstande af afslapning, ro og øget bevidsthed. Undersøgelser, der viser, at mindfulness har god effekt ved kroniske smerter og stress.

Forskning viser, at tre dage med 20 minutters meditation om ugen er nok til at få folk med stress til at føle sig mindre stressede.

Som ofte kombineres mindfulness i kombination med kognitiv adfærdsterapi.